Så blev det weekenden, hvor der ingen slet ingen stævner er. Havde glædet mig utrolig meget til en fri-weekend, hvor jeg evt. ville tage på arbejde, eller nyde friheden, men men men. Hvor føler man sig dog bare, som en stor bums. Når man ikke har noget agilitystævne at stå op til. Her har man været afsted praktisk talt hver eneste weekend, hele det sidste halve år og mere, også lige pludselig, er det bare slut. Heldigvis kun for denne sæson!! Jeg må indrømme at jeg er utrolig rastløs, nu der ingen stævner mere er, og savner det virkelig. Er sikker på at jeg nok skal nå, at kunne lære at både nyde den nyvundne fritid, men også at få udfyldt tomrummet, med at gøre hundene og jeg selv, parat til endnu en sæson i vores lille grønne telt fyldt med hunde :)
Jeg har brugt dagen i dag på vores lille nye skud på stammen - Ziva. Hun er en utrolig fantastisk lille pige, der bare ikke lader sig slå ud af noget som helst. Og hun eeeelsker Sheila, der heldigvis lader Ziva nærmest hoppe og danse på hende, til stor underholdning for resten af familien :)
Så lige nu ligger hundene og jeg og daser, og putter efter en fridag, hvor vi har lavet præcis dét hele dagen :P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar