Ja, så skete det altså endnu engang - jeg fik sat mig foran min mac og skrevet et indlæg!
Jeg vil skrive om hvordan det gik i Viby til årets hund finale..
Jeg var taget afsted lørdag morgen, og havde min mor og min søster med i denne omgang :)
Jeg skulle løbe i finalen med både Xenia og Ayoe, hvilket jeg var utrolig stolt over! Jeg troede slet ikke at vi havde de point i løbet af året til det (må indrømme at jeg ikke holdt så meget øje - hellere blive positivt overrasket, end skuffet!), så at skulle løbe med begge hunde var bare - virkelig en sejr i sig selv...
Det var en rigtig god weekend, og vi fik løber masser gode løb. Det er som om, at Xenia og jeg helt efterhånden er landet på samme hylde.. Jeg har løbet agility med Sheila som min første hund, og hende jeg gik meget lydighed med. Hun syntes at agilityen var sjov, men det var mest mere noget hun gjorde for at være sammen med mig - og måske mindre fordi det var fedt! Så hende løb jeg med i ca. tre år, før jeg begyndte at løbe med Xenia, som jeg så har løbet med i ca. 4 år nu. Og jeg synes virkelig efterhånden at det kører mellem hende og jeg. Jeg føler mig selv som en novice indenfor agility, og i og med at jeg ikke selv har trænet Xenia op, har der selvfølgelig også været nogen komplikationer og misforståelser hende og jeg imellem, men alt i alt føler jeg efterhånden at vi virkelig har fundet et fælles udgangspunkt og ståsted. Hvilket efterhånden har vist sig.
For med Xenia endte det med et fejlfrit løb i finalen. Det var en pragtfuld følelse at løbe banen, som jeg havde svært ved at huske, og komme ud efter det sidste spring fejlfrit! Var så glad og stolt af min lille hund!! Alt i alt endte det med alle årets point med en 7. plads for Xenia, hvilket jeg synes er virkelig flot! Det er selvfølgelig ikke hverken top 5, top 3 eller en førsteplads, men føler nu stadig at vi gjorde vores bedste og det er jo indrømmet nogen hårde små konkurrenter vi er oppe imod!! Hendes allround plads endte med en 9. plads hvilket jo stadig er indenfor top 10 :)
Mht. Ayoe så det det også en god weekend for hendes vedkommende. Hun løb også holde, Os det bare Os, vores hold fra DM også, men her gav det altså ikke rigtig nogen positive resultater.. Det kan jo ikke altid ende lige godt!
Hendes egne løb har ind over året også bragt en finaleplads, og med Ayoe føler jeg virkelig at jeg er blevet velsignet med en skøn og fantastisk hundebasse!! Man skulle slet ikke tro når man ser hende udenfor en agilitybane, at den hund kan springe eller løbe. Eller måske springe for hun hopper op til ALLE! Hun er en meget meget glad hund, og herhjemme går hun under navne som Santas little helper, (dem af jer der ser Simpsons vil fange den reference), og ofte også som Klister - simpelthen fordi hun er klister!!! og fordi hun sidder og logrer med halen og ser ud som om hendes hovede bare er fyldt med tanker om blomster og regnbuer. Hun er så sød og dejlig, men ja, hun vil altså også meget gerne løbe agility. På det punkt er hun en meget utålmodig hund, og hun ved ikke noget bedre end at arbejde og få hendes bold efter endt indsats. Jeg træner slet ikke med godbidder eller andet mad med hende - hendes bold er simpelthen alt hvad hun vil have! Selvfølgelig vil hun gerne have mad, det er slet ikke det. Men hun tager imod det, og står så og venter på at komme ud og hente den bold! Når men altså - jeg er så glad for at jeg også med hende føler at vi efterhånden er kommer til et sted hvor vi helt forstår hinanden og hvor jeg kan begynde at presse hende. Indtil videre har jeg ikke rigtig været "efter" hende på banen, men mere løbet med hende som det passer hende. Så jeg glæder mig MEGET til at komme i sving i det sene forår.
Hendes resultater til årets hund, føler jeg også bærer præg af hun hende og jeg har rykket os bare lidt i dette år. Hun skulle også løbe finalen, og her løber vi et virkelig flot feljfrit løb. Den eneste knast, for der var altså én, var at hun på et tidspunkt trækker kraftigt mod en tunnel! De virker altså som sorte huller på hende - hun bliver suget hen imod dem, og når først hun ser en indgang er det altså virkelig svært at få tyngdekraften iværksat og få trukket hende tilbage mod hvor vi nu engang var på vej hen - i dette tilfælde at spring til den helt anden side end tunnellen. Det koster jo altså noget tid sådan en lille svinggerne, så vi ender samlet med alle vores point på en ellers flot 5. plads i årets agility hund. Det er jeg nu også meget stolt over og er i det hele taget glad for to fejlfrie løb i finalen.
På en allround plads ender hun med at blive nummer 9, hvilket jeg også synes er ganske fint..
Alt i alt har det været en god finale og weekend med årets hund, og jeg er virkelig stolt af mine to hundes fine indsats og arbejde... Nu må vi se hvordan det går til næste år - lige nu går vi og venter på at Ayoe skal komme i løbetid, og det må altså gerne være snart så det ikke går ud over alt for meget af næste års sæson.
Her er det de mellemhunde der er til præmieoverrækkelse - en meget våd fornøjelse!
Her er det de små hunde der har fået fornøjelsen af det lettere fugtige vejr!