lørdag den 3. april 2010

Gåsa-hoppet

Gåsahoppet d. 2/3 april.

Jeg havde meldt til mit første stævne i Sverige, og var utrolig spændt på hvordan det hele skulle foregå derhenne. Jeg var så heldig, at have chauffør på, så torsdag morgen havde jeg sat alt min opbakning udenfor døren og var parat til at tage til Sverige. Jeg fatter ikke ét ord svensk!!!!

Turen gik rigtig godt, og vi landede i Svenskerland ved 13 tiden over middag. eftermiddagen gik med at slæbe forhindringer ind op banerne. Vejret var rigtig skønt, og det var hverken varmere eller koldere end derhjemme. Om aftenen spiste vi med svenskerne der stod for stævnet, og vi fik en lakse/tun "lagkage", der simpelthen smagte som gudemad!!! Det var SÅ lækkert!!

Fredag startede med at spring åben med Xenia. Jeg var super fokuseret, og vi løb en fantastisk bane. Vi endte på en vildt flot 3. plads - ud af 50 starter i klassen! Så var der lagt op til resten af dagen. Desværre fik vi disk på disk og møgløb efter møgløb! Jeg kunne slet ikke få kontakt til hverken hundene, eller mig selv, og der var ingen af os der havde fokus - desværre. Det var nogen fede baner, og underlaget, der består af kunstgræs med sådan nogen sjove sorte små gummudutter liggende overalt, var rigtig godt at løbe på. Aldrig har et indendørs underlag været bedre! Humøret var ikke det højeste må jeg indrømme, efter dagens løb. Jeg havde slet ikke indfriet de løfter jeg havde lagt for mig selv, og jeg tænkte kun på at tage revanche om lørdagen.

Her startede dagen med at ag2 løb med Ayoe. Desværre da jeg gav hende en "kom" kommando, skulle Ayoe liiige have en tunnel med, før hun kunne komme. Det var ikke den optimale start på dagen, og jeg var utrolig irriteret over at hun låste på tunnelen. ØV!!

Ellers havde vi nogen okay løb, hvor vi var fokuseret, men det var desværre marginaler, der gjorde at jeg ikke fik løbet fejlfrit med nogen af dem, før Xenias spring spring åben og hendes spring 3. Her fik jeg dog trukket hende forbi et spring, vi fik ikke en vægring, men spildte tid, og var desværre med vores fejlfrie løb, ikke indenfor banetiden. Ayoes sidste løb, var også hendes spring 3, og puha!! Hun var SÅ træt, at hovedet slet ikke var montere, og hun tog bare tilfældige spring på hendes vej - selvom jeg galede hendes navn i hele hallen!

Så det endte med Xenias 3. plads fredag i hendes spring åben, fejlfri i spring åben lørdag, 5 fejl i hendes ag-åben, og fejlfrit med tidsfejl i hendes spring 3 - det var til gengæld også det fedeste løb hendes første på stævnet nogensinde! Vi var tændte begge to og rigtig fokuseret. Udover vores diskede løb, var det en rigtig hyggelig weekend. Det har været rigtig sjovt at være afsted, og tusind tak til Bonnik for alt hjælpen!nSverige gør tingene på en rigtig overskuelig måde, og det var faktisk ikke rigtig nogen problemer, selvom jeg ikke kunne et ord svensk da vi kom - det kan jeg nu :)

Tusind tak for en rigtig dejlig weekend - det bliver ikke sidste gang vi løber i Sverige :)

søndag den 14. marts 2010

Vilhelmsborg

Så sidder jeg i ridehallen i Vilhelmsborg og kan lige opdatere mine foreløbige løb :)

Jeg skulle køre alene herhen i går, til ÅRHUS!!! Jeg stod MEGET tidligt op lørdag morgen, og fik pakket de sidste ting, der haltede fredag aften. Jeg skulle have Xenia og Ayoe med, der begge er i løbetid, og til træning i onsdag, havde de begge været ret så fisede og havde lavet nogen meget mærkelige ting, de aldrig plejer. Derfor frygtede jeg, med god grund, weekendens stævne.

Lørdag lagde jeg ud med en disk til Xenia i ag-åben, og en disk til Ayoe i ag-åben :( Ayoes disk var min egen skyld, hvor meget jeg end gerne vil give løbetiden skylden, men hun er jo lige ved at være færdig, og det var tydeligt at det var mig selv, sagde hunden, der fik lavet en fejl og diskede hende. Xenia derimod, var bare helt blæst. Det eneste hun tænkte på var alle de andre hunde, der stod omkring hende. Jeg kunne slet ikke få kontakt med hende, og er utroligt glad for at denne forbandede løbetid, kun finder sted én gang om året! Der var INGEN kontakt til førstesalen, og ved et af løbene, formåede hun endda at lave en "blomster-bi-Sheila" start - hun sad bare og kiggede lige ud i luften, mens jeg kunne få lov at kalde på hende nogen gange, før hun gad begynde at løbe! PUHA!!!

Hendes sp-åben endte derfor desværre også med en disk, og Ayoe fulgte med i den gruppe - øv øv!!

Xenias ag-3, endte desværre også med en disk, men til gengæld med et rimeligt løb, fra hendes side. Hendes sp-3 var heller ikke det pæneste løb, og også her var hun meget fraværende, og løbet fik ingen fejlfrie løb med Xenia lørdag.

Ayoe var derimod rimeligt pænt med hele dagen, og de fejl vi lavede, ligger tungt på mine skuldre! Hun brænder igennem, og holder sig ikke tilbage, og har fokus på mig og banen, og det er så dejligt at gå til start med hende, og vide hvor man har hende henne. Det sammen kunne desværre ikke gæld Xenia denne weekend. Men Ayoe løb et virkelig flot ag-2 løb, og vandt også klassen. Hun er rykket op i sp-3, og det var anden gang vi skulle løbe i denne klasse og det endte også med et flot fejlfrit løb, hvor vi blev nummer 4 i klassen. Hun var bare en dygtig lille hund!!

Her søndag formiddag har vi indtil videre løbet begge deres ag-åben og Xenias sp-åben. De blev desværre begge disket i deres ag-åben, men de havde til gengæld nogen rimelige løb - desværre undrer jeg mig stadig over Ayoe, der tog den anden pind i slalom! ØV!!

Xenia løb så hendes sp-åben og her fik vi weekendens første fejlfrie løb med hende!! Jubbiii!!!
Charlotte Bøgvad hjalp inden start og tak til hende, for Xenia havde meget mere fokus på mig lige inden start, end ved de andre løb, og og jeg med hele vejen, og vi gav den ikke for lidt.

Lige nu sidder jeg og venter på at gå Ayoes banegennemgang i sp-åben, og håber meget på at det også ender med et fejlfrit løb :)

For at skrive om lidt andet end stævnet, vil jeg lige fortælle kort om min weekend her. Som sagt skulle jeg køre alene, og jeg havde fået booket et hotel værelse i Århus, hvor jeg måtte have begge hunde med. Efter stævnet lørdag, kørte jeg de 15 min det tog til hotellet, og fik checket ind. Det var et skønt værelse, og efter forplejning til både hunde og jeg, krøb vi tidligt i seng. Tror vi alle sammen var ret så trætte efter den lang lørdag, puha... Så var dejlig belejligt at jeg skulle knap så tidligt op her søndag, og kunne gå ned i ro og mag, og fik spist morgenmad :)

søndag den 21. februar 2010

Agility stævne Vallensbæk d. 20/2-2010

SÅ blev det endelig tid for at vi igen skulle afsted på stævne. Hen over vinteren har jeg været SÅ utrolig rastløs i weekender,ne da jeg for det meste ikke har weekendarbejde, og vejret har ikke just været så man har kunnet træne efter sine lyster udendørs!

Jeg hankede op i mig selv og startede dagen med at få lavet den lækre karamelthe jeg har fået, der helt bestemt skulle afprøves til denne lange dag. Mit første løb var kl. 8.30, og da banegennemgangen startede kl. 7.30, stod jeg foran hallen kl. 7 og ville lukkes ind. Så havde jeg tid til at gå en tur med Ayoe og Xenia, og jeg kunne selv stresse lidt ned inden det første løb.

Dette var Ayoes AG2 - Det løb hun en anelse usikkert, giver gulvet skylden.... :/ Men var ellers en skønt løb - hun vandt hendes klasse og fik hendes første pind i AG2 :O



Jeg har det sidste stykke tid gået og været meget koncentreret omkring Xenia og jeg - vores måde at løbe på og min måde at agere overfor hende på inde på agility banen. Jeg har fået smidt noget af min nervøsitet væk, og mit hjerte er ikke længere ved at springe ud ad brystkassen på mig, lige inden jeg skal ind at løbe. Dette viste sig bestemt i dag, da vi lægger ud med et fejlfrit løb i hendes AG3! Det var en fantastisk følelse at løbe på banen, og vide sig sikker på det man gjorde. Jeg er blevet langt mere bevidst om de ting vi skal blive bedre til, og vores styrker og evt. svagheder :P Vi har fået opbygget et efterhånden rigtig dejligt forhold med hinanden - i og med at Xenia ikke er MIN hund, og jeg ikke har trænet hende op, men fået hende andenhånds fra, synes jeg efterhånden vi er begyndt at klinge vildt godt sammen. Altså havde vi et pragtfuld AG3 løb. Hun blev nr. 2 i klassen :D



Så gik vi videre til bedst af 2 løbene. Xenias første løb, var et perfekt løb! Liiige indtil det 3. sidste spring! Her ser jeg simpelthen forkert og løber hen mod det 2. sidste spring i stedet! Argh! Skvadderhoved! Men jeg får rettet op, og vi løber det fejlfrit :)



I det andet gennemløb, får jeg desværre ikke skubbet hende nok over at spring, og vi får et vægring - men igen et skønt løb!

Ayoe løb også hendes første bedst af 2 fejlfrit :) Hun er så dejlig at løbe med, og klarede sig ellers bedre og bedre på gulvet!



I vores andet gennemløb river hun desværre en pind! Virkelig en ærgerlig én! Men kigger vist væk et sekund for lang tid, og får ikke sagt nok til hende mens hun løber :/

Xenias SP3 var en rigtig fed bane at løbe - jeg er blevet bedre til at presse hende og jeg synes egentlig at det er lidt sjovt at kunne få mere og mere fart på hende, bare fordi JEG løber og skriger og råber og løber hende op :D Vi løb derfor også et flot fejlfrit løb, og blev igen nr. 2 i klassen.

Dagens sidste løb - og her havde det altså været en laaaang dag - var Ayoes sp3! Det var første gang hun skulle løbe sp3, så var egentlig mere entusiastisk og begejstret over at skulle løbe i klasse 3 med hende, end spændt og nervøs! Det ender desværre også med en disk, fordi hun ikke vil springe ind over muren, da jeg siger udenom. Hun løber i stedet for heeele vejen udenom muren, hvilket jo egentlig også giver mening udfra den første af mine instrukser. Trætheden får vist overmandet mig, og jeg kan efter 3 forsøg ikke få hende til at forstå at hun skal OVER denne mur, og ikke bare udenom den :) Men et virkelig fedt løb ellers, hvor jeg også begyndte at presse hende lidt, og var bare SÅ fantastisk igen at skulle løbe klasse 3 mellem :O

Tusind tak til mine fantastiske, smukke, fabelagtige og dejlig kameradamer Ann-Jeanita og Kristina for at gide optage mange af dagens løb!!

Alt i alt var det en rigtig dejlig dag - det var skønt at være afsted, og efter mit katalog-nørderi *host host*, er det vist egentlig lidt åbenlyst hvor meget jeg hungrer efter at komme til stævner igen! Tusind tak for dejligt selskab hele dagen til de personer der kan nå at sidde ved siden af blondinen lang nok tid, til at kunne få mig til at grine af mig selv efter diverse udtalelser. Dejlige dag med gode resultatorienteret løb og dejligt fokuseret hunde :)

tirsdag den 9. februar 2010

Freddy på udstilling

Lørdag D.6.Februar, udstillede Lise Lotte, Freddy på et skue i Nykøbing Mors.
Det klarede de rigtig flot :o).
Freddy fik et SL. blev 1. vinder og BIS 4 baby.
Super flot og et STORT tillykke til jer begge.




lørdag den 6. februar 2010

Agility stævne i Ribe-hallen d.6/2-10

Så kom vi afsted på, for mit vedkommende, årets første stævne! Jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften, og havde ikke sovet meget mere end højst 4 timer af bare spænding :D

Vi stod alle (mor, far og jeg) op ved 4.30 tiden, og jeg begyndte i højt humør at pakke de sidste ting, som jeg skulle bruge. Ayoes bold bl.a., som jeg var lige ved at glemme! Hvordan man kan det, er jo ikke til at forstå! Så pakkede vi Ayoe, Xenia og lille Ziva som vi synes skulle med, og ud at opleve lidt mere af den store verden :P

Jeg kørte hele vejen derhen, og far kørte hjem igen. Dette er en udmærket ordning, og jeg nyder at kunne bestemme over radioen hele vejen om morgenen til stævnerne! :P På vej hjem, kan jeg læne mig tilbage, og skrue godt op for i-Poden, og nyde dagens gode løb :)

Vi ankom i rigtig god tid, og jeg var ude med hundene flere gange, på den store eng der ligger lige bag ved hallen, for at lufte hundene. Der kunne jeg stresse af, og bruge god tid inden dagen startede.

Vores første løb var AG-åben med Ayoe, og dette løb klarede vi virkelig flot. Når man tænker på, at det var vores allerførste løb i år, var jeg utrolig overrasket, over Ayoes koncentration og overskud. Hun var lidt let på felterne (hendes A-bræt var dog til at dø for), men var ellers utrolig stabil. Men jeg har arbejdet meget med hende over vinteren, og er begyndt at kunne forstå hende bedre og bedre - dette gælder efterhånden også omvendt :) Vi vandt vores klasse, og min lille hund gjorde mig SÅ stolt!! Hun har udviklet sig så meget, igennem de sidste par måneder, så jeg ser frem til sæsonen med hende :)



Vores andet løb, var Xenias AG-åben, hvor hun, efter en laaaang vinter-træning med felterne, hun så sent som i onsdags, kunne tage til UG, gik ind og snød mig, og sprang både fra balancen og vippen. Hun var en rigtig bøf-tomat, og det var jeg også, da jeg ikke var konsekvent nok i mine kommandoer. Løbet endte med de 10 fejl, men udover dem, så klarede hun det faktisk rigtig flot, og havde begejstring og overskuddet med sig :) Hun er nu sød!



Så blev det Xenias AG3, hvor hun IGEN snød mig på balancen, hvor efter jeg virkelig tog mig sammen, og fik hende til at tage et glimrende felt på vippen :) En ellers rigtig fin bane og et dejligt løb.



Så blev det Ayoes AG2. Der fjollede vi lidt rundt og jeg fik ikke vist hende nok, at hun skulle forbi og udenom et spring, og hun smutter imellem. En rigtig ærgerlig fejl at få, men ud over dette klarede hun det rigtig fint. Hun havde hendes felter med potterne klistret til den farvede maling, og kunne ikke være mere tilfreds med hendes indsats :) Skal vist bare hive mig selv i "hår-bollen"! :D



Så blev det spring-klasserne, og her startede SP-åben med Ayoe. Hun løb et fejlfrit, men lidt svævende løb, med pænt store herre-svings-buer, hvor vi vist rundede parkeringspladsen et par gange :P Kan godt se, at jeg skal vænne mig til at kunne trække hende ind til mig, og være lidt mere skarp og hurtig i mit kropssprog :) Hun endte på en 6. plads i klassen :)



Xenias SP-åben, var et ellers super løb! Hun var med og var hurtigt, men men men, da vi kom til slalommen, fik jeg ikke vist hende det grundigt nok, to gange gik hun ind i port nummer to. Det brugte vi tid og ressourcer på, og de vi blev færdige med slalommen, var jeg bare ikke nok med, og hun løb imellem to spring, i stedet for at tage det yderste jeg prøvede at vise hende. Efter det koksede det fuldstændig, og vi blev disket. Et ellers tilfredsstillende løb, fra Xenias side af :)



Så blev det Xenias SP3, og der løb vi et fejlfrit løb. Vi var dog ikke skarpe nok i vendingerne, og endte med en 4. plads, der var udover banetiden. Så vi skal lige oppe os lidt, og komme efter det!



Ayoes SP2 var dagens sidste løb. Hun klarede det SÅ fantastisk, og selvom vi havde lidt usikkerhed, og lidt udsving, så var hun rigtig meget med og utrolig meget på. Hun er så utrolig god til at tilpasse sig, og da jeg lavede et blind-skift foran slalommen fulgte hun bare med! Er ikke noget jeg har trænet særlig meget med hende, da det ikke har været noget hun ( indtil nu hvert fald), har syntes været det fedeste. Jeg havde planlagt at skifte foran hende, men i situationens nano-sekund, fløj det igennem mit hoved, at hun da egentlig godt kunne finde ud at det, hvis jeg bare kiggede mig over den anden skulder og rakte den modsatte arm tilbage, og med ét lavede jeg et blind-skift foran slalommen - og det virkede altså! Hun vandt hendes klasse, og fik dermed hendes sidste SP-pind, og rykker nu op i SP3 :D Det glæder vi os meget til :)



Alt i alt var det en rigtig udbytterig dag, hvis man så på alle løbene. Hundene var ganske udmærket med, efter en længere vinter-pause, og årets første stævne, var en dejlig succes :)

Det var rigtig dejligt at se alle de glade agility-mennesker igen, og nu behøver jeg ikke længere rende ligeså rastløs rundt i weekenderne, som før, nu stævnerne så småt er gået i gang :P

mandag den 1. februar 2010

Dkk udstilling i Fredericia

I går d. 31. Januar var der udstilling i Fredericia.
Vi havde kun Ziva der skulle udstilles, men Xenia mente også hun skulle med.
Hun blev dog temmelig fornærmet da hun opdagede at der ingen agilitybane var nogen steder i denne hal.
Det blev dog lidt bedre, da der kom 2 border collier hun kunne snakke med.
Der er altså et eller andet med Xenia og border collier ;o).
Ziva skulle udstilles i hvalpeklasse tæver og hun klarede det rigtigt godt.
Hun endte med at blive BIR hvalp, super seje Ziva  :o)

søndag den 10. januar 2010

Gå-tur på frossen Sorø sø





Så blev Sorø sø erklæret åben, da isen er mere end 13 cm tyk.. Det skulle hundene da ikke undvære at opleve, så jeg tog Ayoe og Xenia med på deres allerførste gå-tur PÅ Sorø sø. Ayoe mente vi godt kunne vende om igen MED DET SAMME. Hun skøjtede rundt på det glatte is, og lignede Bambie, med alle fire ben, i fire forskellige retninger. MEN Xenia havde en fest, og nød virkelig at løbe omkring både på isen, og på sneen. Efter vi kom længere ud, begyndte Ayoe også at nyde det åbne, og de fræsede rundt sammen på isen til sidst :)