søndag den 14. marts 2010

Vilhelmsborg

Så sidder jeg i ridehallen i Vilhelmsborg og kan lige opdatere mine foreløbige løb :)

Jeg skulle køre alene herhen i går, til ÅRHUS!!! Jeg stod MEGET tidligt op lørdag morgen, og fik pakket de sidste ting, der haltede fredag aften. Jeg skulle have Xenia og Ayoe med, der begge er i løbetid, og til træning i onsdag, havde de begge været ret så fisede og havde lavet nogen meget mærkelige ting, de aldrig plejer. Derfor frygtede jeg, med god grund, weekendens stævne.

Lørdag lagde jeg ud med en disk til Xenia i ag-åben, og en disk til Ayoe i ag-åben :( Ayoes disk var min egen skyld, hvor meget jeg end gerne vil give løbetiden skylden, men hun er jo lige ved at være færdig, og det var tydeligt at det var mig selv, sagde hunden, der fik lavet en fejl og diskede hende. Xenia derimod, var bare helt blæst. Det eneste hun tænkte på var alle de andre hunde, der stod omkring hende. Jeg kunne slet ikke få kontakt med hende, og er utroligt glad for at denne forbandede løbetid, kun finder sted én gang om året! Der var INGEN kontakt til førstesalen, og ved et af løbene, formåede hun endda at lave en "blomster-bi-Sheila" start - hun sad bare og kiggede lige ud i luften, mens jeg kunne få lov at kalde på hende nogen gange, før hun gad begynde at løbe! PUHA!!!

Hendes sp-åben endte derfor desværre også med en disk, og Ayoe fulgte med i den gruppe - øv øv!!

Xenias ag-3, endte desværre også med en disk, men til gengæld med et rimeligt løb, fra hendes side. Hendes sp-3 var heller ikke det pæneste løb, og også her var hun meget fraværende, og løbet fik ingen fejlfrie løb med Xenia lørdag.

Ayoe var derimod rimeligt pænt med hele dagen, og de fejl vi lavede, ligger tungt på mine skuldre! Hun brænder igennem, og holder sig ikke tilbage, og har fokus på mig og banen, og det er så dejligt at gå til start med hende, og vide hvor man har hende henne. Det sammen kunne desværre ikke gæld Xenia denne weekend. Men Ayoe løb et virkelig flot ag-2 løb, og vandt også klassen. Hun er rykket op i sp-3, og det var anden gang vi skulle løbe i denne klasse og det endte også med et flot fejlfrit løb, hvor vi blev nummer 4 i klassen. Hun var bare en dygtig lille hund!!

Her søndag formiddag har vi indtil videre løbet begge deres ag-åben og Xenias sp-åben. De blev desværre begge disket i deres ag-åben, men de havde til gengæld nogen rimelige løb - desværre undrer jeg mig stadig over Ayoe, der tog den anden pind i slalom! ØV!!

Xenia løb så hendes sp-åben og her fik vi weekendens første fejlfrie løb med hende!! Jubbiii!!!
Charlotte Bøgvad hjalp inden start og tak til hende, for Xenia havde meget mere fokus på mig lige inden start, end ved de andre løb, og og jeg med hele vejen, og vi gav den ikke for lidt.

Lige nu sidder jeg og venter på at gå Ayoes banegennemgang i sp-åben, og håber meget på at det også ender med et fejlfrit løb :)

For at skrive om lidt andet end stævnet, vil jeg lige fortælle kort om min weekend her. Som sagt skulle jeg køre alene, og jeg havde fået booket et hotel værelse i Århus, hvor jeg måtte have begge hunde med. Efter stævnet lørdag, kørte jeg de 15 min det tog til hotellet, og fik checket ind. Det var et skønt værelse, og efter forplejning til både hunde og jeg, krøb vi tidligt i seng. Tror vi alle sammen var ret så trætte efter den lang lørdag, puha... Så var dejlig belejligt at jeg skulle knap så tidligt op her søndag, og kunne gå ned i ro og mag, og fik spist morgenmad :)

Ingen kommentarer: