søndag den 18. august 2013

NM i Sverige

I søndags tog vi til Sverige, da der blev afholdt Nordiske mesteskaber i agility. Natasha skulle løbe med Prima og Cider, både individuelt og på hold. Samt Kristina med Luka som var reserve og det ville vi rigtig gerne se :o)). SIKKE EN OPLEVELSE.
Lørdag var der agility stævne og Natasha og Primadonna vinder spring 3 lille og får certet.
Prima får dermed endnu en titel, Svensk spring ( hopp) champion. stort tillykke med den nye titel.
Søndag til NM , starter de med spring løbene, hvor Natasha løber fejlfrit med både Prima og Cider i nogle super tider. Hold da op hvor var det spændende, så skulle vi vente til de var klar til alle agility løbene.
Igen løb Natasha fejlfrit med begge hunde og placerede sig dermed som nr. 1 med Prima og nr. 2 med Cider, meget nervepirrende at se på :o))). Da det lille hold har løbet fejlfrit alle 8 løb, vinder de guld for hold og bliver Nordiske mestre for hold. Stort tillykke til Natasha med Prima og Cider, Kristina med Luka, Susanne med Dweet og Jesper med Emsy. Så skulle vi vente til finale løbene. hold da op hvor var det spændende, turde næsten ikke kigge og benene rystede lidt. Cider løber fejlfrit og bliver nr. 2 og får NM sølv individuelt, så flot super mange gange tillykke. Prima river en pind og får en fejl og kommer ikke videre. Begge hunde er kommet hjem med nye titler , bare så flot hvor er vi bare super stolte af jer

Prima
Cider

søndag den 4. august 2013

Næstved agility stævne august 2013

Denne weekend tog jeg "hjem" for at løbe agilitystævne i Næstved. Næstved Dch afholdte et todages stævne som jeg havde meldt Xenia, Ayoe og Temptation til.

Først skal der lige lyde en tak til menneskerne bag stævnet - alle de usynlige mennesker, man som deltager selvfølgelig lægger mærke til, og dog. Man tænker ikke altid over alle de timer som alle hjælpere og arrangører lægger i sådan et stævne, og denne weekend forløb, for mit vedkommende, uden de mindste problemer, og med søde hjælpere alle vegne. 

Jeg fik ikke optaget nogle af mine løb, og da jeg selv agerede fotograf, har jeg heller ingen billeder af mig selv i action. Men jeg fik da skudt et par andre deltagere, så her følger lidt stemningsbilleder fra stævnet. 


































Rent resultatmæssigt gik det ganske fint. Solen skinnede meget varmt næsten hele weekenden, undtagen et kvarter lørdag hvor det regnede dejligt koldt vand! Selvom man skal være glad når det er godt vejr, så var det altså lige en tand for varmt at løbe agility i efter min mening. Det hjalp dog lidt med en skyller. 


Lørdag:

Temptation løb både ag1 og sp1. Begge løb endte i en disk, men indeholdte begge to rigtig gode momenter. Agilitybanen indeholder selvfølgelig alle de gode feltforhindringer som Tempt elsker og finder en tryghed i, og springbanen startede med fire spring i en næsten lige linje direkte ind i en tunnel, og det er præcis hvad vi næsten lige havde trænet. Fremadsendelse, fremadsendelse og fremadsendelse. Tunneller er også ganske kærkomne. Denne bane havde hun derfor masser fart og glæde, så selvom den endte i en disk så var en et rigtig dejligt løb.

Xenia startede med at løbe ag3 fejlfrit, men meget meget langsomt. Varmen tog virkelig på hende. Agåben løb hun også fejlfrit men lidt hurtigere. Sp3 løb hun også fejlfrit og her var der lidt mere gejst fra hendes side af. Igen tror jeg at det varme vejr lægger en dæmper på hende. Spåben løber hun også fejlfrit og det er tydeligt at mærke at spløbene er mindre belastende for hende at løbe, en agløbene. 

Ayoe startede med en disk i ag3 -jeg bliv vist nok også lidt overrasket over den fart hunde havde på, for regnede egentlig med at hun stadig har lidt vej tilbage før hun er i samme form som før hvalpene. Agåben løber hun fejlfrit og er så sød og dejlig at løbe med. Sp2 ender med en disk, og spåben en disk også. Her løber hun vist nok fra den sidste port i slalomen den lille snyder. 

Søndag: 

Søndag var vejret heldigvis knapt så varmt, og resultaterne lidt bedre. 

Tempation starter ballet med et ag1løb. Her var posen med på banen, og den har voldt os lidt vanskeligheder idet Tempt ikke er meget for den fornemmelse at få noget ind over hovedet. Jeg tog chancen og sendte hende ind i den, og troede et øjeblik på den fantastiske, men  nej, hun bakkede ligeså pænt ud som hun ellers løb ind. Jeg vælger bare at løbe videre og det var ellers et helt fint løb. I sp1 gad hun ikke at løbe ind i det rigtige tunnel hul, men vi prøvede at par gange og til sidst ville hun. Resten af banen var helt fin, og vi fik endda et par backkommandoer ind. Det var dejligt at se at hun efterhånden reagerer på disse, også selvom det var med store buer og masser plads.

Xenia løber hende ag3 fejlfrit og bliver nummer to i klassen. Hun løber agåben fejlfrit og vinder klassen. Sp3 vinder hun også men med en pind der røg på jorden. Spåben bliver vi disket. Hun havde lidt mere fart på i dag, men det bliver nu nok også dejligt for hende næste år i seniorklassen.

Ayoe løber en virkelig fed ag2 bane men river desværre en pind! Æv æv, det betyder så ingen pind i klassen. Agåben løber hun tilgengæld fejlfrit og vinder klassen. Sp2 bliver noget værre fis idet hun løber videre fra slalomen, inden vi var helt færdige med den. Altså. Og Spåben laver hun det samme nummer. Den abe altså. Men vi hyggede og hun synes det var det fedeste i verden, og det er nu engang det vigtigste. 

Både Xenia og Ayoe blev udtaget til den finale som der blev afholdt. Ayoe gjorde noget som hun ellers aldrig gør - nemlig laver en tyvstart! Hvis det ikke var for søde mennesker på sidelinjen og deres råben efter mig, havde jeg sikkert slet ikke set det før det var for sent. Jeg når dog at redde starten og løbet, men bliver desværre disket da hun løber udenom A'et kun for at tage det fra den forkerte side. Æv. Xenia får en fejl på balancefeltet, (den var svær at redde idet der lå en tunnel på begge sider af feltet, og jeg slet ikke kunne kommet tæt nok på til at bremse hende), men ender med en flot tredjeplads i finalen.

Alt i alt en rigtig dejlig weekend hjemme på den lidt større ø.




onsdag den 31. juli 2013

"Vores" hunde på Fionia-Cup

Udover at Jeanette løb til Fionia, havde "vi" også nogle andre hunde ude at løbe.
Vi forsøger så vidt som muligt at følge med alle steder, og se alle resultater, og her er nogle af de fine tilbagemeldinger vi har fået.

Karina med Speedy løb og vandt bl.a. et sp1 og et ag1 i mellemklassen og havde ellers nogle rigtig positive og flotte momenter i deres løb. Vi er sikre på at de nok skal sparke r..

Christina med Djemba løb desuden også nogle rigtig fine løb og endte bl.a. med to 4. pladser i ag2 og sp2. Det var en fornøjelse at ser dem løbe sammen. 

Kristina med Luka klarede sig også rigtig fint og blev bl.a. nummer to i en spring åben, og nummer tre i en sp3 klasse i den lille klasse. SÅ flot af Kristina og Luka! Luka ville helt sikkert blive taget for fartoverskridelser hvis han løb på vejene :)

Natasha løb med både Primadonna og Cider og udover at vinde utallige klasser med Primadonna, (10 klasser vundet med Primmadonna), så kom Cider endda i finalen og blev her nummer 2! Så flot!

Det var lidt en sjov og spændende oplevelse at se de fire hunde Djemba, Cider, Speedy og Temptation løbe, da de alle er fra samme kuld og skulle løbe, for første gang, til samme stævne alle fire. 

Vi ønsker alle vores hunde og deres førere tillykke med de smukke resultater, og selvom løbene ikke altid er fejlfrie ifølge numrene på banen, så synes vi nu alligevel at alle Jeres løb er perfekte!! Vi er altid glade for at få beretninger fra Jer om hvordan det går med hundene og er stolte af hver og en!

fredag den 26. juli 2013

Fionia Cup 2013

Som så mange andre agility nørder entusiaster, var jeg også afsted til Finoiacup i år. Da jeg kun bor ca. 20 min væk fra Ringe besluttede jeg i år at køre frem og tilbage til stævnet. En beslutning som jeg var glad nok for, men som jeg bestemt har taget til genovervejelse en anden god gang. Man manglede ligesom det sidste af stemningen når men futtede hjem efter præmieoverrækkelsen hver dag. En god ting var dog at komme hjem til aftensmad hver dag og et bad og sin egen seng. Desuden havde jeg, da jeg havde meldt mig til, syntes at det ville være rigeligt med løb kun søndag, mandag og tirsdag. Men ihh det var jo slet ikke nok, og selvom jeg var træt efter de tre første dage med løb, så kunne jeg sagtens have taget de sidste to dage med. Jeg nød dog resten af ugen hjemme hos mine forældre, så helt ringe var omstændighederne nu ikke. 

Dagen inden selve stævnet startede kunne man køre ned og sætte sit telt op. Det gjorde Casper og jeg så lørdag over middag, og hvilket held at vi kom bare lidt før man måtte sætte teltene op, hvor næsten alle pladser omkring alle tre baner var væk. Jeg fik dog en rigtig fin plads og vi fik slået teltet op i bragende solskin.
Søndag kom mine forældre på besøg, og det var rigtig dejligt! Den dummer bro afgift fra den ene lille ø til den anden lidt større ø, betyder altså desværre en del når man er på SU, så det er altid dejligt når mine forældre kommer på besøg. Denne gang for at aflevere Xenia som jeg også skulle løbe med, og selvfølgelig for at hygge under rigtig dejlige omstændigheder. 
Det var meningen at Casper skulle komme tirsdag og se mig løbe, men lige pludselig stod han foran teltet søndag middag! Han havde cyklet fra Odense og kom på overraskelsesvisit. Rigtig sødt af ham!
Det betød dog også at mandag var jeg afsted "alene". Man er jo aldrig rigtig alene når man er til agilitystævne. Men jeg havde hvert fald ingen fotografer jeg kunne hundse med, men jeg fik selv taget mange fine billeder mellem mine løb. Tirsdag kom min gode veninde Ida på besøg. Ida er blevet hundeejermor til en af hvalpene fra Ayoes sidste kuld, så hun havde Nessie med som hendes lille pige kom til at hedde. Ayoe og Nessie har set hinanden utallige gange efter Nessie rejste hjemmefra, og de kan bestemt genkende hinanden. De leger sammen, men Ayoe kan stadig sætte Nessie på plads hvis hun bliver for kåd irriterende. 

Her er nogle stemningsbilleder fra dagene.

Der bliver trasket bane

Emilie og Bolt i et roligt øjeblik

Christina og Djemba på banen

Uendeligt mange telte



Præmieoverrækkelse med Xenia - hun blev nr. tre i en sp3 mandag. Slået af bl.a. sig eget barnebarn Primadonna der vinder klassen. 


Nessie, Mira og Vegas legede alle sammen



"Slå slip os dog"

Nessie, Mira og Vegas - alle tre fra Ayoes sidste kuld. Det er så dejligt at man stadig kan se dem indimellem


Søde Ida nåede lige at knipse lidt billeder af mig og Xenia




Mine tre dage afsted var rigtig hyggelige og hold da op, hvor var vi heldige med vejret! Selvom man ikke må brokke sig, nu når solen skinner, så var det faktisk lige lidt for varmt for hundebasserne. Xenia syntes hvert fald at det lige var lidt for strengt sådan at skulle lave noget i den varme. Hun er også ni år nu, og i år er sidste år hvor hun løber i de almindelige klasser. Næste år bliver hun rykket op i seniorklassen. Jeg kan godt mærke på hende at hun ikke er den unge dame mere, som hun var før i tiden. Men hun elsker stadig at løbe agility, så det skal vi bestemt fortsætte med indtil det ikke er sjovt mere. 

Jeg havde nogle rigtig fine løb, selvom ikke mange af dem var fejlfrie. 
Jeg løb med både Temptation, Xenia og Ayoe. De eneste der løb fejlfrit var  Xenia hvor hun blev nr. 3 i en sp3 klasse og Ayoe der blev nr. 8 i samme sp3 klasse (mellem). 
Men men men, selvom der ingen fejlfrie løb var, set med en dommers øjne, så synes jeg nu at alle mine løb var rigtig gode og alle indeholdte mange gode momenter. Det er nu også meget at kræve at men kan løbe 22 numre rigtigt. Altså.. Og endda i rækkefølge. Temptation var rigtig rigtig glad til stævnet og gennem hendes løb, og det er det vigtigste for mig. Hun skal have masser af gode oplevelser og det er mit indtryk at hun fik. Ayoe skulle (skal) lige igang igen efter hvalpene er rejst, så hende forventede jeg ikke verden af. Hun var dog glad og meget opstemt som hun altid er når vi løber agility. Jeg tror ganske enkelt ikke at der er noget i verden hun elsker mere end at løbe agility. Xenia den gamle kost kære hund, er altså efterhånden mærket af at hun har løbet meget agility gennem hendes liv, og ni år sætter sine spor på sådan en lille hundebasse. Hun elsker stadig når jeg presser hende, og hun knurrer af mig af bar begejstring på banen så hun skal fortsat have lov til at løbe, så længe hun synes det er sjovt. Som skrevet så bliver hun dog rykket op i senior klassen næste år, men synes at det er utrolig flot at hun stadig kan være med og blive nr. tre i en klasse hvor hun løber sammen med hendes virkelig dygtige børnebørn (og dygtige førerer!).

Selve stævnet forløb rigtig godt, og en kæmpe tak skal lyde til alle de mennesker der muliggør at andre mennesker, som jeg, kan få lov til at koncentrere sig om løbene og andre ting end praktiske. Jeg oplevede ingen problemer under mine tre dages stævnedeltagelse, og blev kun mødt af glade ansigter og hjælpende hænder når jeg stod med dilemmaer omkring startbøger etc. 

Derudover er det jo altid dejligt at gense søde mennesker som man deler den samme interesse med.