Så fik jeg løbet Ayoes AG2 løb. Og sikke et løb! Hun havde nogen dejlige felter, især på vippen ( gid det samme kunne siges om balancen), for der fik jeg vist mig en forskrækkelse! Jeg havde løbet et virkelig flot løb med hende, og hun gjorde hvad hun nu engang blev bedt om. Da vi kommer til balancen, er hun lettere langsom på nedgangen, og jeg står og fokuserer på at hun nu får det felt, og bliver stående indtil min okay-kommando, da dommeren siger til mig: Jeg tror jeg forskrækkede den! Mens jeg står der og kigger på min hund, om den nu bliver stående! Blev fuldstændig febrilsk, og kigger først på ham (den taler!) og så på Ayoe (hun bliver stående!), igen på ham (den talte sgu!), og så ned på Ayoe, hvortil jeg svarer: Øhm nej nej, det tror jeg ikke....! Kigger igen på ham, (nej jeg hørte sgu ikke syner!), og ned på Ayoe, hvor jeg så husker at jeg jo faktisk løber agility, og måske skulle fedte ud af banen, og tage de sidste to spring. Jeg løber videre, og hun tager det næste spring, men løber uden om den sidste!! Argh og hmfr! ØV!! Tænk at blive så forfjamsket over et andet talende væsen under mit løb, at jeg næsten glemmer at jeg jo nok skal ud af banen igen, samtidig med at få hunden med! Hvorom alting er, så fik hun altså sine felter!
Søndag endte en del anderledes. Både mht. Xenia og Ayoe. Xenia klarede langtfra hendes spring3, da hun hamrer hele brystkassen ind i en pind, og skraber derfor snudeskaftet hen ad græsset, og får sig en minde glidende tackling. Jeg vælger derfor at stoppe med at løbe med hende mere på den bane (ellers en ganske spændende bane). Så valgte jeg at prøve at løbe ag-hold, og hvis det ikke havde været for mig (ABE!), så havde hun haft et flot fejlfrit løb. Men jeg mister synet af hende et nano-sekund for meget, og hun løber indenom et spring. Jeg når at redde den, og vi får en vægring. Jeg løber resten af løbet, så stille som jeg nogensinde har gjort med hende. Jeg presser hende ikke, og siger bare hvad hun skal, og roser hende til skyerne. Hun får alle felter, og løber pænt. Jeg valgte at trække hende fra resten af dagens løb (dvs. de åbne), da hun stadig har problemer med poterne.
Ayoe var i sandhed en abe! Hun snød mig flere gange med felterne, de forkerte tunnel-huller, og en ekstra slalom. Nogen af overnævnte på én bane! Hmmm! Vi fik talt lidt alvorsord, og hvorvidt man liiige skal have en ekstra forhindring eller fire, før man kommer hen til mig når jeg kalder. Og ja, vi var jo altså ikke helt enige om hvad den samtale skulle føre med sig. Men håber vi kan blive det. Ellers er det faktisk bare rigtig dejligt at have en så glad hund - hun elsker at løbe det dersens agility, og holder ikke fest på banen hver gang - men nytårsaften! Og det er jo nu engang det vigtigste. Holder så meget af den lille tossede spiril!
Hvad skulle man dog gøre af sig selv, uden de hunde! Og hvad skulle man dog bruge alle sine weekender, og friaftener til!!!??
Tusind tak for hjælp med hensyn til transport - I ved hvem I er :) Ellers var jeg jo aldrig kommet afsted søndag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar