søndag den 29. august 2010

DCH stævne i Næstved

Så tog jeg afsted til Næstved for at løbe en omgang agility igen :)

Jeg var alene afsted, og havde Sheila, Xenia, Ayoe og Temptation med - og hvilken udfordring! Det er nu lidt svært at gå med fire hunde, en taske og et bord - især når den ene hund, er en lille abe der løber fra den ene side til den anden! Men vi klarede det hele :)

Jeg fik sat telt og alt mit hapengut op, og så kom Lise, Jesper og Laika :) De skulle se deres første agilitystævne, og Lise havde sidst på dagen virkelig styr på det, og stod parat med hundene når jeg kom tilbage fra banegennemgang - og gik tur med den lille abe også! Tusind tak for hjælpen :)

Xenia havde heldigvis inden problemer med hverken balancen eller vippen, og var meget mere glad i dag, end hun har været på de sidste par stævner! Var skønt at se hende være så glad og energisk igen :)

Hun blev disket i ag3, men var rigtig hurtig, og tog alle feltforhindringerne, hvilket var min største skræk hun ikke gjorde - så det var en rigtig dejlig disk.
Hendes agå løb hun rigtig flot, men løb desværre forbi det anden sidste spring, så vi blev disket.
Hendes spå løb vi fejlfrit, men jeg kan ikke huske placeringen.
Hun vandt hendes sp3 (var den eneste i klassen, men skulle jo stadig løbe den fejlfri ;) )

Ayoe var en lille stjerne! Hun vandt tre ud af fire klasser! Hendes ag1, sp1 og spå og fik en slalomfejl (af alle fejl!) i agå :) Men bare en super hund - hurtig og glad og styrbar i dag :)

Med Sheila festede jeg en del på banen - hun kigger tit ud på de folk der sidde langs banen og skal lige være sikker på at de nu også kigger på hende! Hvilket kan være lidt svært at have med at gøre, for hun har en tendens til at glemme hvor det nu var, vi var nået til på banen!
Men hun synes det er pragtfuldt at løbe, og hun vandt da også hendes ag2 senior, spå senior og sp2 senior :)

Temptation trænede jeg lidt med rundt om på pladsen og hun har virkelig forstået left og right og tilbyder så meget adfærd og har initiativ så det er skønt! Vi er gået i gang med say your prayers, og er rigtig sjovt at arbejde med alle disse små tricks :)

Nu ser vi rigtig meget frem til næste weekend og DM!

1 kommentar:

Lise sagde ...

I var simpelthen bare så dygtige! Var helt vildt imponeret :-)
Vi skal faktisk til vores første træning i DcH i morgen og glæder os rigtig meget :-)