mandag den 2. august 2010

Sidste dage på Fionia

SÅ fik jeg endelig taget mig sammen til lige at berette om de sidste dage på Fionia. Alt i alt havde vi en rigtig dejligt uge.

Rent agility-mæssigt var jeg en anelse utilfreds med mine resultater, og selvom jeg havde nogen fejlfrie løb, og stadig er SÅ utrolig stolt over Xenia der blev nummer tre på en ag3 bane, der var døden, så manglede jeg gejsten i mange af de andre løb. Jeg havde så svært ved at fokusere, og selvom vi havde flest gennemførte løb, og ikke helt så mange disk, manglede der jo lige det sidste. Fredag endte rigtig godt for Ayoe der løb både hendes ag3 og sp3 fejlfrit. Så stolt af hende, og selvom hun ikke løb særlig hurtigt, gjorde hun som der blev sagt, og vi blev en enhed, og ikke bare en fører der fortalte hvad hendes hund skulle gøre. Var en rigtig fed fornemmelse at slutte af på.

Derudover var selve stævnet mht. alle de praktiske ting, bare perfekte!! Jeg havde udelukkende gode og positive oplevelser. Indsenderne var mere end villige til at samarbejde, når jeg havde løb på to baner samtidig, vel at mærke med to forskellige hunde i to forskellige størrelser. Og programmet var veltilrettelagt, ligesom alt andet ved stævnet. Var så godt organiseret, så tusind tak til alle de mennesker der har gjort det muligt. Fik endda selv mulighed for at være dommersekretær, og opleve at stå på "den anden side" af et stævne. Var rigtig sjovt, og dejligt at det kunne lade sig gøre, nu når man løber med hunde i forskellige klasser, og ikke har helt så meget fritid i løbet af sådan en stævnedag.

Så nu ser vi frem til stævnet i Albertslund - jeg tager kun afsted lørdag, men håber tilgengæld på at kunne få det samarbejde frem igen, med både Ayoe og Xenia, som jeg havde gennem nogen af løbene til Fionia.

Vi ses på lørdag :)

1 kommentar:

Hanne sagde ...

Ja, det var en rigtig god uge.. næsten en familieferie...;o))
Du skal da komme til Albertslund begge dage, søde.. vi skal jo løbe hold!!! Ann-Jeanita kommer ikke, så Kristine og Egon kommer istedet. Så vi vil mangle dig og Xenia hvis I bliver væk. Men selvfølgelig..hvis det er det du følger er rigtigt, så er forstår jeg det godt..knus