søndag den 25. juli 2010

Hurra i dag bliver Ziva 1 år :o).


I dag d. 25 juli, bliver super søde Ziva 1 år , STORT tillykke med dagen til dig og dine 4 kuld søskende.
Sita, Laika, Cassie og Tess :o))).

                                                               

lørdag den 24. juli 2010

Sheltiedag 2010

I dag d. 24. juli, tog vi til Sheltiedag i Helsingør. 
Vi skulle udstille, Dee i mellem klassehanner og
Ziva i juniorklasse tæver.
Dee fik en 1. præmie og blev 2. vinder :o).


Ziva fik et Excellent, vandt klassen og blev BIM  :o))).
Super flot af søde Ziva.
.
Lise skulle også udstille Laika, som er Ziva`s Kuldsøster.
Hun fik et Excellent og blev 3. vinder.
Super flot og stort tillykke :o))).
 
Vi havde en super hyggelig dag, med besøg fra mange af vores hvalpekøbere, nye som gamle
Tusind tak for i vil komme og vise jeres søde Shenaja hunde frem.
Super dejligt at kunne følge vores opdræt.

tirsdag den 13. juli 2010

Fionia mandagens løb

Vejret var lige til hedeslag, og Xenia var som at arbejde med en karklud! Hverken hendes ellers elskede reb, eller godbidder bed særlig meget på, og selvom hun nogen gange godt kan være ret kold til start, også bare eksplodere ude på banen, tvivlede jeg på at dette var et af dé tilfælde! Så jeg gassede rigeligt op, og hun havde sgu et ret pænt løb! Jeg kan ikke huske en placering, men alle løbene bliver lagt op, senere på ugen når jeg kan få fingre i mit kabel til mit kamera!

Hun løber hendes sp3 fejlfrit, men fordi jeg får vendt forkert på et tidspunkt, løber hun en anden vej end planlagt uden om et spring, og jeg skal bruge tid på at fange hende, og få hende ind til mig igen, før vi kan komme videre. Totalt forvirring! Vi ender alligevel på et ret flot 11 plads, med den svinggerning. Og hun var til at have med at gøre (hun opførte sig mindre og mindre som en klarklud!)

Så skulle vi løbe ag3! og sikke en ag3!! Da vi gik bane kunne man høre mangt mindre pæne ord om banen, der godt nok også var ret spændende! Man var bl.a. tvunget til at blive på den ene side af balancen, mens man sender den gennem en tunnel der ligger strakt ud under, hvor de selvstændigt skulle fortsætte ud over et spring, før man skulle vende 180 grader og få dem op på balancen. Men skulle vende 180 grader efter slalomen, og til sidst sende dem bagom ind i tunnelen igen, blive bagved balancen, og håbe på at de ville vende bagom, da de skulle have et spring 180 grader bagud fra tunnelen! Det var et meget sjov bane, men mine tanker lå på Xenias felter! Vi løb banen perfekt!! Og Xenia var mere raket end karklud! Hun hørte efter mine kommandoer, og jeg var utrolig opmærksom på fælderne på banen, og kaldte præcis de rigtige steder, hverken for sent eller for tidligt! Det endte med et fejlfrit løb, og en virkelig flot 3. plads! Er så super stolt af den lille muffer!!!

Ayoe startede med hendes sp3. Hun var en ren fornøjelse at løbe med, og der var kontakt hele vejen rundt. Hun har virkelig oppet sig! Hun rev desværre en pind et fuldstændig mærkeligt sted på banen, men løb den ellers uden fejl. Med en fejl på pinden ender hun vist stadig på en 14. plads, så var vildt stolt af min dejlige hund!

Hun skulle løbe hendes allerførste ag3 løb! Jeg er mere opmærksom på felterne end alt andet, og da hun løber ud af slalommen (skuffende!), tager jeg denne om, og hun tager den virkelig flot og selvstændig selvom jeg stopper og trækker mig tilbage efter de første seks pinde. Da hun springer fra feltet på balancen, sætter jeg hende tilbage, og vi løber ud ad banen. Øv! Men det nytter desværre ikke noget....!

Nu glæder vi os til at prøve igen i morgen!

mandag den 12. juli 2010

FIONIA CUP 2010

Så fik jeg sat mig foran min computer og fik skrevet indlæg her på bloggen :)

Vi ankom lørdag formiddag kl. 10, og begyndte straks at stille campingvogn og fortelt op. Det var viiiirkelig varmt, skyfrit og med stikkende sol. Så det gik ganske tjept, så hundene kunne komme ind i skygge. Jeg gik hele tiden med et øje ned på agility-banerne, for at holde øje med teltpladserne dernede. Da jeg så at der var nogen der havde lagt deres telte dernede u-opslåede, kastede jeg straks mit telt, så jeg kunne få en passende udsigtsplads resten af ugen :) Jeg fik slået det hele op, og var klar til løb søndag :)

Ayoe løb hendes ag2 fejlfrit, og blev nummer tre i klassen. Hun var rigtig fokuseret hele banen rundt, og gjorde præcis som hun fik besked på. Hun har haft en tendens til at tage de forhindringer der nu engang passede hende, også havde jeg bare at følge med hende. Men hun har forstået at det efterhånden kun betyder mindre tid på banen, da jeg går ud med hende hvis hun laver for mange svinggerninger. Hvilket hun så ikke gør mere :) (7,9,13!). Hun fik hendes sidste pind, og min lille mellemhund er nu rykket op i ag3! Er så utrolig stolt af hende og hendes lyst til at løbe.

Hendes sp3 var et super flot løb!!! Hun havde desværre et spring fra den forkerte side, hvilket udelukkende var min skyld! Min igen var hun fremadrettet, fokuseret og fuldstændig med på at det var mig der planlagde ruten, og ikke hende. Så det endte desværre med en disk, men en ret så tilfredsstillende én af slagsen.

Xenia løb hendes ag3 med en vægring desværre, men havde et ellers ganske udmærket løb. jeg syntes hun var ret trykket af varmen, og måtte virkelig peppe en stemning op for at få hende i gang.

I hendes agå, presser jeg hende desværre den forkerte vej udenom et spring, og vi ender så med den disk. Men sikke en disk! Hun var hurtigt, og med på beatet og syntes vi havde et rigtig godt løb sammen.

I hendes sp3 får hun desværre en vægring, denne gang fordi jeg ikke får presset hende nok ud til at spring! Lige fra den ene grøft til den anden! Men ellers et super løb, hvor vi bare fyrede den af og jeg kunne vende helt perfekt på de rigtige tidspunkter.