søndag den 26. juni 2011

Hvalpe 3 uger

Så er Fleur og Dee`s hvalpe blevet 3 uger, de trives og vokser rigtigt fint  :o))).

Han 1 

Tæve 1 

Han 2

Han 3 

Tæve 2

søndag den 19. juni 2011

Regn, regn, agility, regn, regn, regn, agility, agility, regn...

Ja, det var hurtigt ridset op, hvordan dagen i Albertslund har været i dag!

Det regnede rigtig meget af dagen - både støvregn, og virkelig tunge dråber!! Heldigvis var det tørt da teltet skulle pakkes sammen (gud ske tak og lov!)

Jeg fik dog fornøjelsen af en af disse byger med mange, tunge store dråber da jeg skulle løbe med Ayoe i AgÅ. Hun så virkelig sørgelig ud da hun sad ved start, og jeg kunne ikke lade være med at smile stort da jeg stilte mig parat og kaldte på hende! Vi løb mirakuløst dette løb fejlfrit!!! Og blev endda nummer to i klassen!! Det synes jeg er super fedt!! og jeg er utrolig stolt af Ayoe - det var rigtig dejligt at have et løb hvor tingene rent faktisk hang sammen, (i forhold til vores tidligere løb på dagen), og alle felter var gode, og hun var rigtig god at løbe med.
Vi lagde ellers ud med at diske os selv i Sp3 - min tålmodighed var simpelthen ikke til de store buer, og den lallegladhed der var over Ayoe. Hun lallede rundt og var slet ikke til at kalde op!
I SpÅ gled hun i slalomen, og blev disket senere på banen. Det var rigtig surt, for vi havde udover det ellers et godt og symbiotisk løb.
Vores holdløb, der var en agilitybane, løb hun fejlfrit, og selvom hun er hurtig til at forlade felterne, tager hun dem, og det var et rigtig skønt og ret afslappet løb (udover lige en enkelt opråbning, men altså det er også Ayoe vi taler om her!) Tak til Dorthe og Louise for vores holdløb :)

Xenia fik desværre en slalomfejl i Sp3, men vi havde ellers et godt løb med drive på :)
I hendes SpÅ ødelægger jeg det fuldstændig for os, ved at kaste mig selv, eller ja sparke mine ben ind i tunellen, da jeg gerne ville være så tæt på som muligt for at få hende så snævert fra et spring hen til den rigtige, (og længst væk) indgang til tunellen. Det kan så altså også blive FOR tæt på! Så det var rigtig ærgerligt, da hun bliver en anelse forvirret over mit forsøg på selv at forcere en forhindring, og vi fjoller lidt rundt efter det.
Så løb vi en AgÅ, hvor jeg fuldstændig kortslutter! Jeg fatter ingenting, og løber slet ikke banen som jeg havde gået den. Det ender derfor med total kaos, og en masse fnidder og steder hvor jeg nærmest filtrer mig selv ind i mine egne ben, og ikke rigtig kan komme videre. Jesus Christ. Suk!
Efter det mangler vi vores holdløb, men jeg syntes altså at hun havde trukket på sit ene bagben inden det sidste løb, og da jeg tog hende ud af buret inden holdløbet var hun halt! Så der trak jeg mig altså desværre!! Håber at Tommy og Nete klarede skærene alligevel!

Uden mine sædvanlige assistenter måtte jeg jo selv til at pakke alt mit habengut sammen, og få det hele op i bilen. Ihh! Men pakket og slæbt blev det, og jeg kom godt afsted og hjem med dem alle sammen.

Jeg har haft Temptation med begge dage, og det har været rigtig hyggeligt for hende også :)
Synes at det har været et godt stævne, og nu er det for mit vedkommende Vejen der kommer næst :)

Jeg har valgt ikke at melde til Daniacup, da jeg har haft rigtig meget om ørerne med mit studie i Odense, og evt. planer om fast base der. Udover dette så har jeg rigtig meget arbejde i min sommer(ferie), der faktisk er kommet op på så mange timer, at jeg arbejder fuldtid over næsten hele sommeren. Det skal jeg liige vænne mig til, da jeg lige nu har ca. 15 timers forelæsninger om ugen, og ellers sidder derhjemme og læser. Så det med faste tider og skemaer, og en helt stabil døgnrytme, det hører faktisk ikke rigtig hjemme i min hverdag. Det betyder jo netop at jeg ofte har formiddage, eller hele fridage i løbet af ugen, hvor jeg kan træne med hundene og gå og nusse lidt derhjemme, og er utrolig fleksibel med aftaler etc. Det bliver så ganske anderledes med faste møde- og slippetider hen over sommeren. Ja det bliver endog ganske spændende.. (suk!)
Så ser også meget frem til Vejen da jeg har hele to ugers ferie der!!! Uhuu!!!

lørdag den 18. juni 2011

I Albertslund i dag var jeg...

...en tumpe. Hvert fald når det gjaldt mine løb med Ayoe. Jeg har desværre ingen løb fået optaget da min kameramand valgte at optræde ved udstillingsringen, i stedet for agilitybanerne. tsk tsk. Som I kan læse i forrige indlæg var det dog en god tur, så fred være med det :)

_Men_ altså Ayoe var faktisk ret god i dag. Hun havde en slalomfejl på vores holdbane, den nød. Hun er ellers SÅ sikker i hendes slalom, så det er utrolig frustrerende at hun så småt er begyndt at miste den sikkerhed. Men det kan jo heller ikke være guld og grønne skove hver gang!!
I AgÅ blev vi disket, da jeg overstyrer hende af frygt for at hun, slalomklistrende som hun er, styrter hen mod slalomen, hvor vi faktisk skal tage en vippe LIGE ved siden af. Jeg vælger så åbenbart at overstyre i stedet og sende hende over at spring ved siden af vippen igen. Møg. Men hun gjorde som jeg viste hende, og resten af løbet var faktisk utrolig tilfredsstillende.
Vores Ag3 endte (også) med en disk. Ayoe løb i en tunnel i stedet for at tage et spring først, men det var (også!) min skyld. Resten af løbet og hendes indsats ellers var der ikke en finger at sætte på.
I vores SpÅ blev vi (igen, igen!) disket, da jeg åbenbart har nogen motoriske problemer med mine arme, og ikke rigtig kan få forbindelse mellem hoved og arm, der derfor resulterer i krampagtige bevægelser med højre arm, der ikke kan afgøre om den skal blive ude og pege mod springet, eller trække sig ind til kroppen, og ender derfor med at ligne en baskende vinge, som Ayoe selvfølgelig ikke kan tolke, hvilket igen resulterer i at hun afviger fra springet og trækker sig ind til mig. Det nummer laver jeg så to gange. Suk! Stakkels hund.
Så udover mine lettere, latterlige og ubestemmelige bevægelser, løb hun faktisk rigtig dejligt :)
Hun var glad og initiativrig og er bare en rigtig dejlig hund at have med at gøre :)

Mht. Xenia, ja så har hun åbenbart lært at bruge et filter til mine ubestemmelige armbevægelser, og hun løb sgu rigtig godt!! Hun er hurtig uden at jeg skal kæmpe med det, og hun var bare rigtig sød og nem at løbe med. Vi blev nummer fem i AgÅ OG nummer fem i SpÅ!
Begge løb hvor der bare var dejlig med fart fra Xenia, og åbenbart lidt kontrol over mine kropsbevægelser, siden det ikke gik heeelt galt.
I Ag3 bliver vi disket, da hun vælger at slacke og beslutte sig for at tolv pinde er lige i overkanten for en slalom. Men altså hvad skal alle de fra side til side dog også gøre godt for! Der er da ingen der opdager hvis den sidste side ikke lige er med - Nej Xenia der er der ikke! Altså. Hun er endda så overbevist om at ingen ser det, så hun styrter afsted til næste spring og når at tage det, selvom jeg bliver stående ved slalomen og kigger forundret efter hende (måske ikke helt forundrende som forbløffet over at hun tror hun kan slippe afsted med det, og måske måske ikke med en lettere hævet stemme), så vi tager altså lige slalomen om og når at tage den hele!
I vores Sp hold løber vi helt vildt godt og løber den fejlfri også!
Så Xenia og jeg var rigtig gode i dag, og er bare rigtig stolt af hende!!

Nu ligger vi allesammen og slapper af og lader op til endnu en dag i morgen :)

DKK udstilling i Valby

I dag tog vi til Valby for at udstille Ziva i mellem klasse tæver.
Hun fik Excellent med CK og vandt klassen.
Super seje lille Ziva. :o))).
Anne og Tine kom også for at udstille.
Anne med Silver i juniorklasse hanner, hvor hun fik Excellent og vandt klassen.
Tine med Kiwi i juniorklasse tæver, som også fik Excellent og blev 4. vinder.
Stort tillykke til jer begge i var super gode :o))).

søndag den 12. juni 2011

tirsdag den 7. juni 2011

Fleur har fået hvalpe

I søndags d. 5. juni, fødte Fleur 5 hvalpe, 3 hanner og 2 tæver.
Alle zobel/hvide.
Mor og børn har det godt :o))).




mandag den 6. juni 2011

Ayoe bliver agility- og springchampion

SÅ skete det altså!!


Ayoe er blevet agility champion OG springchampion!

Dette skete hhv. til Viby stævnet, til det allersidste løb, i regnvejr og glat føre! PUHA! Vi fik af den grund heller ikke optaget det. Men det var et okay løb, hvor vi blev nummer fire i klassen, og fik det sidste certifikat. Det var en rigtig sjov bane at løbe, og det gik jo altså ret godt.

Det andet springcert fik vi så tidligt som dagen før vi blev agilitychampions. Så stævnet i Viby var for Ayoe og mig en rigtig god tur :)

Præcis en uge efter, i Hillerød, vinder vi springklasse 3, og får derfor det sidste certifikat! Så her bliver Ayoe springchampion, og har indenfor en uger altså fået tre certer og blevet både agility- og springchampion! Vi fik optaget dette løb, men af uransagelige grunde bliver løbet ikke vist på min computer når jeg vil uploade det fra mit kamera til min computer. Håber at en med lidt mere teknisk snilde (far host host*), vil kunne finde ud af det, så løbet kan blive vist.

Jeg er SÅ stolt af min lille hund, og jeg er så glad for hende. Hun er så speciel og har så meget personlighed at man slet ikke kan stå for hende. Jeg synes virkelig at vi denne sæson har fundet melodien, og er enige om hvem der fører (mig!), og jeg synes at Ayoe bliver bedre og bedre til ikke at låse på forskellige forhindringer, men rent faktisk tager det jeg så pænt beder hende om. Jeg er også begyndt at få noget mere lyd på når jeg løber med hende, og er begyndt at presse hende mere og mere rundt på banen. Det er så skønt at man kan mærke på hende at hun elsker at løbe, og virkelig gerne selv vil det! Det er lidt svært at forstå at Ayoe er efter Sheila, der jo lige i går er fyldt otte år!! Tillykke til hende også!! Men Sheila, er lidt mere dum di dai når hun løber agility, og det er bare dejligt at jeg ikke skal hive farten ud af Ayoe på samme måde. Lad os bare sige at det kommer fra Tazz så, for ellers ved jeg virkelig ikke!

Men altså tillykke til Ayoe med de flotte titler!!
Det har været en rigtig god start på sæsonen og nu glæder vi os til næste stævne!