"Vores" hunde på Fionia-Cup

Udover at Jeanette løb til Fionia, havde "vi" også nogle andre hunde ude at løbe.

Vi forsøger så vidt som muligt at følge med alle steder, og se alle resultater, og her er nogle af de fine tilbagemeldinger vi har fået.

Karina med Speedy løb og vandt bl.a. et sp1 og et ag1 i mellemklassen og havde ellers nogle rigtig positive og flotte momenter i deres løb. Vi er sikre på at de nok skal sparke r..

Christina med Djemba løb desuden også nogle rigtig fine løb og endte bl.a. med to 4. pladser i ag2 og sp2. Det var en fornøjelse at ser dem løbe sammen. 

Kristina med Luka klarede sig også rigtig fint og blev bl.a. nummer to i en spring åben, og nummer tre i en sp3 klasse i den lille klasse. SÅ flot af Kristina og Luka! Luka ville helt sikkert blive taget for fartoverskridelser hvis han løb på vejene :)

Natasha løb med både Primadonna og Cider og udover at vinde utallige klasser med Primadonna, (10 klasser vundet med Primmadonna), så kom Cider endda i finalen og blev her nummer 2! Så flot!

Det var lidt en sjov og spændende oplevelse at se de fire hunde Djemba, Cider, Speedy og Temptation løbe, da de alle er fra samme kuld og skulle løbe, for første gang, til samme stævne alle fire. 

Vi ønsker alle vores hunde og deres førere tillykke med de smukke resultater, og selvom løbene ikke altid er fejlfrie ifølge numrene på banen, så synes vi nu alligevel at alle Jeres løb er perfekte!! Vi er altid glade for at få beretninger fra Jer om hvordan det går med hundene og er stolte af hver og en!

Fionia Cup 2013

Som så mange andre agility nørder entusiaster, var jeg også afsted til Finoiacup i år. Da jeg kun bor ca. 20 min væk fra Ringe besluttede jeg i år at køre frem og tilbage til stævnet. En beslutning som jeg var glad nok for, men som jeg bestemt har taget til genovervejelse en anden god gang. Man manglede ligesom det sidste af stemningen når men futtede hjem efter præmieoverrækkelsen hver dag. En god ting var dog at komme hjem til aftensmad hver dag og et bad og sin egen seng. Desuden havde jeg, da jeg havde meldt mig til, syntes at det ville være rigeligt med løb kun søndag, mandag og tirsdag. Men ihh det var jo slet ikke nok, og selvom jeg var træt efter de tre første dage med løb, så kunne jeg sagtens have taget de sidste to dage med. Jeg nød dog resten af ugen hjemme hos mine forældre, så helt ringe var omstændighederne nu ikke. 

Dagen inden selve stævnet startede kunne man køre ned og sætte sit telt op. Det gjorde Casper og jeg så lørdag over middag, og hvilket held at vi kom bare lidt før man måtte sætte teltene op, hvor næsten alle pladser omkring alle tre baner var væk. Jeg fik dog en rigtig fin plads og vi fik slået teltet op i bragende solskin.

Søndag kom mine forældre på besøg, og det var rigtig dejligt! Den dummer bro afgift fra den ene lille ø til den anden lidt større ø, betyder altså desværre en del når man er på SU, så det er altid dejligt når mine forældre kommer på besøg. Denne gang for at aflevere Xenia som jeg også skulle løbe med, og selvfølgelig for at hygge under rigtig dejlige omstændigheder. 

Det var meningen at Casper skulle komme tirsdag og se mig løbe, men lige pludselig stod han foran teltet søndag middag! Han havde cyklet fra Odense og kom på overraskelsesvisit. Rigtig sødt af ham!

Det betød dog også at mandag var jeg afsted "alene". Man er jo aldrig rigtig alene når man er til agilitystævne. Men jeg havde hvert fald ingen fotografer jeg kunne hundse med, men jeg fik selv taget mange fine billeder mellem mine løb. Tirsdag kom min gode veninde Ida på besøg. Ida er blevet hundeejermor til en af hvalpene fra Ayoes sidste kuld, så hun havde Nessie med som hendes lille pige kom til at hedde. Ayoe og Nessie har set hinanden utallige gange efter Nessie rejste hjemmefra, og de kan bestemt genkende hinanden. De leger sammen, men Ayoe kan stadig sætte Nessie på plads hvis hun bliver for kåd irriterende. 

Her er nogle stemningsbilleder fra dagene.

Der bliver trasket bane

Emilie og Bolt i et roligt øjeblik

Christina og Djemba på banen

Uendeligt mange telte

Præmieoverrækkelse med Xenia - hun blev nr. tre i en sp3 mandag. Slået af bl.a. sig eget barnebarn Primadonna der vinder klassen. 

Nessie, Mira og Vegas legede alle sammen

"Slå slip os dog"

Nessie, Mira og Vegas - alle tre fra Ayoes sidste kuld. Det er så dejligt at man stadig kan se dem indimellem

Søde Ida nåede lige at knipse lidt billeder af mig og Xenia

Mine tre dage afsted var rigtig hyggelige og hold da op, hvor var vi heldige med vejret! Selvom man ikke må brokke sig, nu når solen skinner, så var det faktisk lige lidt for varmt for hundebasserne. Xenia syntes hvert fald at det lige var lidt for strengt sådan at skulle lave noget i den varme. Hun er også ni år nu, og i år er sidste år hvor hun løber i de almindelige klasser. Næste år bliver hun rykket op i seniorklassen. Jeg kan godt mærke på hende at hun ikke er den unge dame mere, som hun var før i tiden. Men hun elsker stadig at løbe agility, så det skal vi bestemt fortsætte med indtil det ikke er sjovt mere. 

Jeg havde nogle rigtig fine løb, selvom ikke mange af dem var fejlfrie. 

Jeg løb med både Temptation, Xenia og Ayoe. De eneste der løb fejlfrit var  Xenia hvor hun blev nr. 3 i en sp3 klasse og Ayoe der blev nr. 8 i samme sp3 klasse (mellem). 

Men men men, selvom der ingen fejlfrie løb var, set med en dommers øjne, så synes jeg nu at alle mine løb var rigtig gode og alle indeholdte mange gode momenter. Det er nu også meget at kræve at men kan løbe 22 numre rigtigt. Altså.. Og endda i rækkefølge. Temptation var rigtig rigtig glad til stævnet og gennem hendes løb, og det er det vigtigste for mig. Hun skal have masser af gode oplevelser og det er mit indtryk at hun fik. Ayoe skulle (skal) lige igang igen efter hvalpene er rejst, så hende forventede jeg ikke verden af. Hun var dog glad og meget opstemt som hun altid er når vi løber agility. Jeg tror ganske enkelt ikke at der er noget i verden hun elsker mere end at løbe agility. Xenia den gamle kost kære hund, er altså efterhånden mærket af at hun har løbet meget agility gennem hendes liv, og ni år sætter sine spor på sådan en lille hundebasse. Hun elsker stadig når jeg presser hende, og hun knurrer af mig af bar begejstring på banen så hun skal fortsat have lov til at løbe, så længe hun synes det er sjovt. Som skrevet så bliver hun dog rykket op i senior klassen næste år, men synes at det er utrolig flot at hun stadig kan være med og blive nr. tre i en klasse hvor hun løber sammen med hendes virkelig dygtige børnebørn (og dygtige førerer!).

Selve stævnet forløb rigtig godt, og en kæmpe tak skal lyde til alle de mennesker der muliggør at andre mennesker, som jeg, kan få lov til at koncentrere sig om løbene og andre ting end praktiske. Jeg oplevede ingen problemer under mine tre dages stævnedeltagelse, og blev kun mødt af glade ansigter og hjælpende hænder når jeg stod med dilemmaer omkring startbøger etc. 

Derudover er det jo altid dejligt at gense søde mennesker som man deler den samme interesse med. 

Nordisk mesterskab

STORT Jubii, Natasha er udtaget med både Prima og Cider til at forsvare Danmark til NM  D. 10.-11. august i Malmø, Sverige.
De var til landsholds samling i Ribe d. 8.-9. juni. Prima vandt alle løbene i weekenden til udtagelsen, med Max point og Cider lå som nr. 2 :o))). I er bare så super dygtige.
Også et stort tillykke til Kristina og bror Luka, som er med som reserve, så det er bare så super godt :o))). Stort tillykke.

Sheila 10 år

I går var en stor dag. I går blev min første sheltie nogensinde 10 år gammel. 10 år. Det lyder måske ikke af meget, men for mig er Sheila 10 år, næsten 8 år for meget. 

Sheila købte jeg selv da jeg var 14 år gammel. Jeg ønskede mig inderligt en hund, min egen hund, og valget faldt på racen shetland sheepdog. En beslutning jeg bestemt ikke har fortrudt i dag. Jeg købte Sheila hos en lille kennel, der ikke eksisterer i dag, og kan huske at jeg var den mest lykkelige pige da vi hentede hende. Hun var og vil altid være min guldklump. Jeg skulle selvfølgelig gå til træning med hende, og vi startede til lydighed i Sorø hos Emmy. Jeg gik sågar op til lydighedskonkurrencer i Dkk, hvor vi fik fine resultater. Sheila har altid været en hund, der ville gøre alting for at gøre mig glad. Da hun var gammel nok, begyndte vi så til agility. Her startede vi på Noa gård, og var rigtig glade for at gå. Takket være Johanna, der fik os i  gang, åbnede der sig en helt ny verden for os. Sheila elskede det! Hun var desværre ikke så hurtig, men vi kom dog op både i spring 3 og agility 3 i Dkk. 

Sheila har fulgt mig gennem tykt og tyndt, og hun har en plads helt dybt inde i mit hjerte. Jeg elsker den hund højere end hvad der er muligt. 

Sheila har haft et par uheld gennem livet. Bl.a. har hun gået med gips på det ene bagben, idet hendes pote var blevet knust af en sten der væltede ned lige på den. Det sidste års tid har hun desuden været igennem et svært sygdomsforløb, hvor jeg har måtte synke en ekstra gang hos dyrelægen og overveje situationen. Heldigvis har der de sidste to mdr. været klar bedring, og alt det hun havde tabt sig har hun nu igen taget på, så hun har noget at stå imod med. Hun bor hjemme hos mine forældre, og elsker når jeg kommer hjem. Jeg har haft hende med i lejlighed, og i min første lejlighed i Odense, der var det Sheila der holdte mig med selskab. Jeg kunne dog se på hende, at hun ikke trivedes helt så godt, når hun var alene, i forhold til når hun gik herhjemme med de andre hunde. Hun elsker selvfølgelig når jeg kommer "hjem", og jeg smider som regel alle mine tasker når jeg kommer indenfor døren, for jeg ved at Sheila som det første springer op i mine arme. Gennem hendes ti år har hun også oplevet at blive mor. Hun blev parret med Tazz og fra dette kuld beholdte jeg selv Ayoe. 

Sheila har fulgt mig i tykt og tyndt, og jeg har fulgt hende. Hun har i 10 år været min bedste ven, som altid kunne muntre mig op, når jeg var trist, og hendes snude mod mine hænder har altid været den bedste medicin. Var det ikke for hende, var jeg ikke det menneske jeg er den dag i dag. Hun har lært mig, at selvom jeg tog til fest og kom sent hjem, så var der stadig en der stod søndag morgen og forventede at komme til træning eller stævne. 

Var det ikke for Sheila, så havde jeg heller ikke kendt mange af de skønne mennesker der i dag findes i min omgangskreds. Hun har åbnet en ny verden for mig, og hun har altid været min trofaste klippe i denne verden. I hendes brune øjne har jeg altid kunne finde tryghed. 

Jeg håber at jeg har Sheila de næste mange år, og selvom tanken om at hun ikke skulle være her mere knuser mig, så ved jeg godt at jeg kun har hende til låns. Den tid jeg har hende, skal derfor være den bedste tid i verden for hende. Der er ikke det jeg ikke vil gøre for hende, og jeg ved at hun vil gøre alting for mig. 

Stort tillykke til Bækbo's Bitte, (der blev knapt så bitte).

Sheila - hurra hurra hurra!

Hvalpebesøg

I går var vi på hvalpebesøg hos Anne Schoubye i Lyngby for at se de nyankomne hvalpe, som Dee er far til.
Hvalpene´s mor Tess er kuldsøster til vores Ziva, så rigtig dejligt at se hvalpene.
Det blev til 5 stk i alt.
1 sort/hvid og 1 zobel/hvid tæve + 1 sort/hvid og 2 zobel/hvide hanner. Total lækre hvalpe ;o)).

Hvalpene 10 dage gamle

Se mere om hvalpene på  Anne´s blog

Hvalsø Cup

Vi har fået en dejlig sms fra Natasha, der sidste weekend , deltog i Hvalsø Cup.
Primadonna, vandt begge de åbne klasser og vinder dermed Hvalsø Cup :-D.
Cider vandt ag3 som den eneste fejlfrie, hun vinder også spring 3, hvor Primadonna bliver nummer 2.
Tøserne er bare så super seje, de er nemlig også udtaget til at deltage på Dkk´s landshold til EO, sammen med bror Luka :o))). De har gjort det så super godt, at de har vundet alle finaler de har deltaget i , i år.
Prima i Vilhelmsborg, Cider i Viby, Prima i Ribe og nu også i Hvalsø Cup, så super sejt .
Vi er så stolte af jer , Stort tillykke.

Hvalpe i Ribe

Vi har fået en masse dejlige billeder af Emilie, der havde Vegas med til agility stævne i Ribe.
Der mødte han sin søster Mira som Inge havde med og de to har bare hygget sig rigtig meget.
De to kunne tydeligvis kende hinanden, så her er lidt hvalpehygge :o)).