Stævne i Vallensbæk

Så kom der lige et indlæg om stævnet i søndags. Det var et rigtig dejligt stævne, og jeg hyggede mig hvert fald meget. Der var praktisk taget ingen forsinkelser, og min oplevelse var at det hele kørte præcis som det skulle.

Undtagen selvfølgelig for mit vedkommende!!

Jeg havde glædet mig abnormt meget til at skulle starte sæsonen op igen, og til at løbe med Ayoe efter hendes hvalpe-omgang. Jeg endte dog med desværre kun at løbe med Xenia!
Ayoe har fået hvalpe sidste år, og de var i lørdags to uger. Altså to uger mere end hvad hvalpene skal være før en tæve,d er har haft hvalpe igen må løbe stævner. Jeg har haft Ayoe med til træning på Noa to gange de sidste fjorten dage, og har selv været på banen derhjemme tre gange med lidt lettere felttræning. Ayoe er en hund der hurtigt er i fremragende form igen efter hvalpe, og var hun igen denne gang. Så vi tog forventningsfulde afsted til stævne i søndags. Vi står til at skulle blive agilitychampion og mangler to certer for at blive det i spring.
Da vi sad og ventede på at jeg skulle gå bane, fortæller Hanne Svejstrup dog, og tusind tak for det Hanne, at hvalpe nu efter DKK's nye reglementer for 2011, skal være elleve uger for at tæven må løbe stævne!!! Katastrofe!! Hvem går lige ind og ser at præcis en SÅ radikal ændring har fundet sted!! Så sad jeg der med sved på panden, og måtte gå op til stævnearrangører og fortælle om min meget uheldige situation. Jeg beklagede mange gange at vi ikke havde været opmærksomme på dette, men at det altså kun står i selve reglementet, og at der ikke på nogen måde er blevet gjort opmærksom på det andre steder. De var rigtig søde og meget forstående og jeg kunne uden balaver trække Ayoe fra dagens løb. Det var lidt surt at have set så meget frem til at skulle løbe med hende, og så måtte gå skuffende derfra. Men sådan var det nu engang, og nu blev alt min opmærksomhed bare rettet mod Xenia og hendes løb! Den det var mest synd for var jo også Ayoe, der fik nogen lange gåture hvor vi kastede med bold, men ellers måtte ligge i buret og kun gå forbi agilitybanen uden at få lov til at løbe.

Xenia var tilgengæld rigtig sjov og dejlig at løbe med! Hun er sådan en frisk og sød lille hund og man kan slet ikke lade være med at kaste alt sin kærlighed på hende! Vores løb var rigtig gode, og selvom vi kun kom igennem med et fejlfrit løb, (og fejlene i de andre løb HELT bestemt var førerens skyld), så var det rigtig dejligt at komme i gang med at løbe igen.

Jeg uploader løb næste gang jeg får fingre i videokameraet og kan lægge dem ind på min computer.